Lesanco ApS er et skandinavisk handelsfirma med speciale inden for entreprenør- og jernbanebranchen.
Vi arbejder målrettet på at levere innovative maskiner og produkter, der hjælper vores kunder med at udføre deres arbejde mere effektivt, sikkert og præcist.
Vi rådgiver med udgangspunkt i den konkrete anvendelse og projektets krav til blandt andet kapacitet, præcision, dokumentation og driftssikkerhed.
Produktprogrammet spænder fra maskiner og udstyr til fundering, spunsning, boring, komprimering og vibrationsmåling til kabelrender, overkørselsplader og andre specialiserede komponenter til jernbaneinfrastruktur.


Lesancos rødder går tilbage til 1977, hvor Flemming Hey indledte samarbejdet med ICE og solgte den første vibrator til A. Wejse A/S (senere MT Højgaard).
Siden da har Lesanco udviklet sig til en anerkendt samarbejdspartner i hele Skandinavien med langvarige relationer til førende leverandører og autoriserede servicepartnere.
Vores sortiment er målrettet rådgivende ingeniører, entreprenører, indkøbere, projektledere, teknikere og andre fagpersoner, der søger tekniske løsninger til krævende anlægsopgaver og jernbaneprojekter.
Virksomheden blev officielt etableret som Lesanco ApS i 2000. Vi har gennem alle årene indgået strategiske samarbejdsaftaler med markante producenter som Junttan, Dieseko Group, Rosehill Rail, Arden Equipment, Gilbert, Comacchio og TesCar.
I 2024 blev Lesanco en del af ingeniør- og teknologivirksomheden Grønbech A/S. Samarbejdet styrker vores tekniske kompetencer og servicekapacitet i hele Norden. Det giver os samtidigt et solidt økonomisk fundament og adgang til kompetencer og ressourcer på tværs af organisationen.
For vores kunder betyder det konkurrencedygtige løsninger med både specialviden, erfaring og en økonomisk stærk organisation i ryggen.
